Privat bolig lænset for elektronik

En indbrudstyv(e), som skaffede sig adgang til en ejendom på Frøslev Bygade ved Store Heddinge, ser ud til målrettet at være gået efter elektronik.

Et vindue i bryggersdøren er knust, og dermed har døren kunnet åbnes indefra. Skuffer og skabe i hele huset var ifølge anmelderen gennemrodet.

Under indbruddet er forsvundet et LG fladskærms tv, et Sony-anlæg, en hjemmebygget computer med skærm af mærket Acer Predator, et Logitech headsæt, et Razor tastatur, en steelseries mus, en Playstation 4 samt diverse Playstationsspil. Derudover er der også forsvundet et par Rayban solbriller samt kontanter.

Indbruddet har fundet sted torsdagen inden storebededag i tidsrummet fra klokken 06.30 til klokken 16.30.