Hop med i en pop-op-læsekreds

Gilleleje Bibliotek byder på tre gange pop-op-læsekredse i sommermånederne.

I pop-op-læsekredsene mødes man - modsat de regulere læsekredse, hvor man er med i en fasttømret gruppe - med potentielt nye personer hver gang. Deltager-sammensætningen afhænger af personernes lyst til at læse den enkelte bogtitel.

Plads til seks

Der er plads til seks personer for hver bog, og vil man være med, skal man bare hente måneden pop-op-bog på Gilleleje Bibliotek i åbningstiden. Juni måneds bog er Leonora Christina Skovs 'Den, der lever stille', som man kan hente nu, og hvor bogen diskuteres 29. juni kl. 19.

Juli måneds bog Sara Omars 'Dødevaskeren'. Den udleveres fra 29. juni, og så mødes man for at diskutere bogen 27. juli kl. 19

Endelig er august måneds bog Per Pettersons 'Jeg nægter', som udleveres fra 27. juli, og bogen diskuteres 31. august kl. 19. jesl