Kvinde blæste på manglende kørekort

Har man én gang kørt så råddent, at man har mistet sit kørekort, er det ikke nødvendigvis nok til, at man har lært lektien.

Det kunne man igen konstatere søndag aften i Frederikssund.

På Ågade i krydset ved Ådalsvej blev en 27-årig kvindelig bilist fra lokalområdet standset af en patrulje klokken 22.26.

Hun kunne ikke fremvise et gyldigt kørekort, da hun var blevet frakendt førerretten, hvilket hun blev sigtet for.