Odsherreds berømte slot genåbner

Landets hoteller og restauranter gisper efter omsætning.

Angiveligt har landets hoteller mistet 90 procent af deres omsætning, men de sukker også efter information om, hvad de har at rette sig efter i fremtiden, for den 10.maj udløber de gældende forbud mod restaurationsdrift og forsamlingsforbuddet, der forbyder grupper med flere end 10 deltagere at samles.

PÅ hotel Højbysø har de åbent for overnattende gæster, i øjeblikket det mest chauffører og håndværkere der bor på hotellets værelser, men der er ingen former for fester, morgenmad eller restaurant.

Men på Dragsholm Slot har de holdt lukket siden den 19.marts. Medarbejderne har været sendt hjem, alt har været lukket, men forhåbentlig ikke længe endnu.

Slotsejer Mads Bøttger erkender, at det har været en tid, hvor det har handlet om at være bevidst optimist, for et lukket slotshotel giver ikke meget håb.

Nu er han indstillet på at slottets hoteldel, og hvis myndighederne giver lov, også prisbelønnede restaurant gradvist kan åbne søndag den 10.maj, men alt er stadig usikkert.

»Der er ikke rigtig nogen der endnu ved, om vi kan åbne både hotel og restaurant den 10.maj, men vi håber, for Jeg savner virkelig mine dygtige medarbejdere, væres søde gæster og at der igen er et leben på slottet,« siger han til dagbladet Nordvestnyt.

Landets hoteller bløder, og angiveligt er halvdelen helt uden belægning, og Mads Bøttger fortæller også, at Dragsholm Slot taber mange penge i denne tid, hvor alle medarbejdere er hjemsendt, og så har der været problemer med at få udbetalt den lønkompensation som slottete ejer har ansøgt om.

»Nu har vi heldigvis et ok udgangspunkt og en god bank i ryggen. Vi betaler medarbejderne fuld løn med en forventning om kompensation, der nok også skal komme. Jeg ved, at det for flere af mine kollegaer er en virkelig stor udfordring, som jeg håber der findes en løsning på,« siger han til Nordvestnyt.