Motorcyklist snuppet uden kørekort

Færdselspolitiet standsede mandag aften klokken 21-10 en motorcyklist, der kørte ad Billesborgvej i Herfølge.

Føreren var en 25-årig mand fra Tureby, som havde kørekort til bil, men ikke til den motorcykel, som han kørte på. Politiet sigtede ham derfor for kørsel på motorcyklen uden at have den fornødne ret til at være fører af køretøjet. Den 25-årige kan nu forvente at modtage en bøde som afgørelse på sagen. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.