De har det på video: Maskerede mænd slæbte buret væk

Overvågningskameraer har afsløret tyveri af et større antal gasflasker fra Q8 tankstationen på Usserød Kongevej i Hørsholm.

Overvågningen viser, hvordan to maskerede personer stjæle et bur med gasflasker.

Optagelserne er fra kl. 2.30 natten til tirsdag, fremgår det af Nordsjællands Politis døgnrapport.

De to personer havde trukket buret om bag bygningen. Buret blev senere fundet tomt i nærheden.

Ud fra optagelserne kan én af gerningspersoner beskrives som en mand på 40-45 år, 170-180 cm høj, kraftig af bygning og med maske for ansigtet.

En grå Kia personbil med skydedøre kunne også ses på overvågningen.