19-årig bilist var på stoffer og uden kørekort

Klokken 00.02 torsdag blev en 19-årig mandlig bilist fra Helsingør kontrolleret på en p-plads ved Hestens Bakke på Vapnagaard. Her fik han narkometeret til at slå ud, hvorfor han blev sigtet for narkokørsel og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning. Ligeledes havde den 19-årige ikke førerret, hvorfor han også blev sigtet for kørsel uden førerret,oplyser Nordsjællands Politi.