Aggressiv kvinde forsøgte at få cpr-numre udleveret

Nordsjællands Politi modtog mandag klokken 16.22 en anmeldelse om, at en kvinde i blåt tøj fra en nødhjælpsorganisation gik rundt på Torvet i Hillerød nær Café Vivaldi og med aggressiv adfærd bad forbipasserende om at udlevere deres cpr-numre og bankoplysninger.

Anmelderen mente derfor, at der var tale om forsøg på bedrageri, skriver politiet i deres døgnrapport.

Var væk

En patrulje kørte til stedet for at lede efter kvinden, men betjentene kunne ikke finde hende.

Det var derfor ikke muligt for politiet endeligt at fastslå kvindens hensigt med at kontakte de forbipasserende, skriver politiet.