Demonstranter føler håb og afmagt et år efter Floyds død

George Floyds død satte gang i en sommer med store protester i USA. I dag ser demonstranter tilbage.

Billeder af enorme demonstrationer mod raceulighed gik verden rundt, i månederne efter at den sorte amerikaner George Floyd mistede livet under en brutal anholdelse 25. maj 2020.

Tirsdag er det et år siden, og flere af de demonstranter, der optræder på billederne, ser i dag med blandede følelser på alt det, der er sket efterfølgende, og mulighederne for at skabe forandring.

4. juni 2020 - ti dage efter at George Floyd døde - sad ægteparret Bettye og Robert Freeman i deres stue i Boston, da de kunne høre råbene fra gaden udenfor.

De gik ud gennem hoveddøren, stillede sig op på deres trappesten og knyttede i stilhed deres næver i solidaritet med demonstranterne, som gengældte gestussen.

- Vi gav faklen videre, siger Bettye Freeman, en pensioneret advokat, som ifølge eget udsagn er et "barn af 60'erne".

- Vi har marcheret, vi har protesteret. Og måske skyldes mit triste ansigt, at vi stadig er nødt til at gøre det her, siger Freeman om øjeblikket, der blev fanget af en fotograf.

Hun fortæller, at hun håber på mere lighed og retfærdighed, men at hun også føler afmagt.

- Vi har ikke rykket os så meget, og det er foruroligende, siger hun.

To dage efter at Freeman-parret knyttede næverne, gik 16-årige Bethel Boateng på gaden i Denver.

Sammen med andre demonstranter lå hun ned og blokerede trafikken og råbte "I can't breathe!" med henvisning til Floyds sidste ord.

Demonstranterne lå ned i otte minutter og 46 sekunder. Den er den tid, som man dengang troede, at betjenten Derek Chauvin havde sit knæ mod Floyds hals. Det har siden vist sig at være lidt længere tid.

- I det øjeblik - på den dag - følte jeg, at jeg var på toppen af verden, siger Bethel, som ønsker at starte en klub for aktivister på sit gymnasie.

Hun fortæller dog også, at hun har fundet ud af, at forandringer tager tid.

- Der skal være flere konsekvenser for politi, der dræber, siger hun.

I Washington D.C. i august sidste år fandt en anden demonstration sted. Blandt de mange fremmødte var 32-årige Aaron Xavier Wilson.

Med en sort sprittusch havde han på et stykke pap skrevet "I AM A MAN" ("jeg er et menneske", red.).

- Jeg besluttede mig for at lave netop dette skilt, da det var de samme ord, som stod på skiltene, da min bedstefar demonstrerede for borgerrettigheder, siger han.

Aaron Xavier Wilson arbejder som ekspert i internationale forhold for en ngo,

Han fortæller, at han tænkte tilbage på fortidens demonstranter, da han lavede skiltet.

- Der er meget, som ikke har forandret sig, og vi har stadig lang vej endnu. Vi kommer til at fortsætte med at være derude, siger han.

Eks-betjenten Derek Chauvin blev kendt skyldig i drab, efter at han i maj sidste år placerede sit knæ på den sorte amerikaner George Floyds hals i over ni minutter under en anholdelse.

Tirsdag er der gået et år, siden at Floyd døde. Her er et overblik over det retlige efterspil i sagen.

* Den tidligere politibetjent i Minneapolis i USA Derek Chauvin blev 20. april kendt skyldig i alle tre anklagepunkter i forbindelse med George Floyds død.

* Det første anklagepunkt var "second degree murder". Det dækker over, at han forårsagede utilsigtet død under brug af uretmæssig magt.

* Den anden var "third degree murder". Det dækker over en handling, der udgør en fare for andre uden respekt for menneskeliv.

* Den tredje var "second degree manslaughter". Det er uagtsomhed, der har skabt en unødvendig risiko for at forårsage død eller store skader på et andet menneske.

* Sagen kan bedst sammenlignes med uagtsomt manddrab i Danmark.

* "Second degree murder" kan give den højeste fængselsstraf med op til 40 års fængsel. Men i Minnesota giver det typisk 12,5 år.

* Derek Chauvins straf bliver udmålt i juni. Men han har nu bedt en dommer om en ny retssag.

* Tre tidligere politibetjente, der er anklaget for medvirken til drabet på George Floyd i Minneapolis for et år siden, kommer først for en domstol i den amerikanske storby til næste år.

Kilder: NPR, CNN, Reuters.