Vejleå Kirke holder gospelgudstjeneste på engelsk

IShøj: 2. pinsedag d. 24. maj kl. 10.00 afholder Vejleå Kirke en gudstjeneste på engelsk.

Ved gudstjenesten medvirker Gospelkoret ICE GLORY fra Ishøj.

Gudstjenesten er et tilbud til engelsk-sprogede borgere i Ishøj kommune. Nogen har måske allerede i deres hjemland har været tilknyttet en kristen kirke, andre er blevet det, da de kom til Danmark eller måtte have ønske om at blive det.

Ifølge traditionen er Pinsen den kristne højtid, der markerer, hvordan det kristne budskab første gang blev kommunikeret på et sprog, alle kunne forstå, nemlig deres modersmål. Derfor synes en gudstjeneste netop i pinsen at være en oplagt dag for at holde dansk gudstjeneste på engelsk.

- Det er nu anden gang vi prøver at holde gudstjeneste på engelsk, men vi håber tiltaget må møde god opbakning, så vi også fremover kan tilbyde gudstjenester på engelsk, siger sognepræst Michael Rønne Rasmussen, der står for gudstjenesten.

Under gudstjenesten, som altså foregår på engelsk, synger vi salmer, som både findes i en dansk og engelsk udgave, således at også danske deltagere også kan få et udbytte af at dukker op. Gospelkoret ICE GLORY synger deres sange på engelsk.

- Vi håber at danskere, der kender eller har engelsktalende udlændinge som naboer, vil hjælpe med at gøre opmærksom på tilbuddet, tilføjer Michael Rønne Rasmussen.