
Trods coronarestriktioner lykkedes det Lillevang Skole at holde et brag af en valgaften tirsdag den 3. november, hvor amerikanerne skulle vælge præsident.
Boldhallen var spækket med amerikanske flag og pynt, og der var lagt op til en spændende og nervepirrende aften.
De 4 klasser var delt op i regioner, og havde brugt dagen på at sætte sig ind i Trump og Bidens synspunkter inden for Black Lives Matter, våbenlovgivningen, miljø og klima, statens rolle i samfundet samt det amerikanske sundhedssystem. Hver klasse var delt op i henholdsvis demokrater og republikanere og havde lavet flotte banner til aftenens debat.
Aftenen begyndte naturligvis stående med "The Star-Spangled Banner" og blev hurtigt efterfuldt af heftige debatter, hvor eleverne i den grad trådte i karakter og argumenterede flot for deres tildelte partis synspunkter.
Team 9 var gået all in på the American style, og mellem debatterne stod den blandt andet på underholdning fra ropesjiping pigerne, Super Bowl halftimeshows, samt lækre amerikanske burgers og muffins. Alt imens nyhedsfeedet fra staterne rullede over storskærmen.
-stokkebro