Unge fra Allerød hjælper Olivia og Mathias

Indsamling 17 unge fra Allerød Ungdomsskole har i år valgt at bruge en del af deres sommerferie på at samle penge ind til Olivia og Mathias, så deres sommer kan blive lidt sjovere trods sygdom og afsavn. Og målet er klart; at få samlet nok penge ind til deres helt store drømme; Olivia, der elsker heste, ønsker sig en uges rideophold i sensommeren, og Mathias ønsker sig mere end noget andet en elektrisk ladcykel til kørestolsbrugere, der giver adgang og frihed til det udeliv, han drømmer om og ellers normalt er frarøvet, skriver Allerød Ungdomsskole i en pressemddelelse.