
I en villa i Lynge har der torsdag i tiden fra 5.30 til 19.30 været indbrud, oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.
Tyvene er kommet ind i huset ved at bryde et køkkenvindue op og er efterfølgende forsvundet med en Macbook, en Apple-tv-boks og to iPads. Derudover er der blevet stjålet et armbåndsur og et sæt manchetknapper.
Også på Kalavej har der været indbrud i en villa, og her kom tyvene ligeledes ind ved at bryde et vindue op. Indbruddet skete torsdag imellem klokken 19 og 20, og der blev stjålet et mindre beløb i kontanter.