Oppe under loftet hænger en oppustelig udgave af Mars. Den er tre meter i diameter. Månen i samme tilstand har fået plads lidt længere nede i bibliotekssalen, som helt i front byder på en stor sølvpapirsindpakket dome.
Skal du med en tur i rummet?
Lørdag den 11. marts åbner en stort anlagt udstilling om rummet på Allerød Bibliotek. Den anlægger mange vinkler på livet i det uendelige univers.
