Fra et lager hos AW Entreprise i Lynge er der mellem søndag klokken 12 og mandag 12.30 blevet stjålet diverse værktøj, fremgår det af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Der er blandt andet forsvundet motorsave og skruemaskiner fra lageret.
Ifølge døgnrapporten skaffede tyven sig adgang til stedet ved at knuse en rude.
Tyveriet blev anmeldt mandag klokken 15.12.