Nu skal historiske bygninger vurderes

Allerød skal i gang med at registrere bevaringsværdige bygninger. Det sker med en kommende kulturarvsstrategi. På tide, mener Museum Nordsjælland.

Fremover skal bygninger fra før 1950 i de vigtigste af Allerøds kulturmiljøer SAVE-registreres. Kulturmiljøerne defineres som områder, der skønnes at have en betydelig kulturhistorisk værdi, og som er mest sårbare overfor forandring. Det kan for eksempel være et landsbymiljø, et samlet villakvarter eller et område med fritliggende gårde.