Landstrænerne inden for orienteringsløb har udtaget landsholdsgrupperne for 2023. På baggrund af gode resultater til DM og internationalt i 2022 er der her blevet plads til hele ni unge løbere fra Allerød Orienteringsklub.
Det danske landshold i 2023 udgør en samlet gruppe på 39 løbere. I alt er fire løbere fra Allerød, tre i U20 og én i U23-gruppen.
Derudover er 26 unge talenter udtaget til landsholdets U18-gruppe i 2023, og her er fem af løberne fra Allerød.
Der bliver løbende holdt landsholdssamlinger i 2023 i både i Danmark og i udlandet. Næste års store mål for de unge løbere er junior-VM i Rumænien og ungdoms-EM i Bulgarien.
De udtagne
Fra Allerød Orienteringsklub er disse talentfulde unge udtaget til landsholds grupperne i 2023:
U23: Theis Munktved.
U20: Amalie Ertmann, Oscar David Broman Jensen og Hans Grønborg Nielsen.
U18: Frida Kärner Grooss, Kamma Aglund Andersen, Erik Grønborg Nielsen, Johannes Marager og Mads Christian Maarup.
