Indbrud i to haller inden for seks minutter

Foto: Anders Rømeling

Allerød: To meget identiske indbrud fandt sted natten til mandag i Allerød.

Klokken 2.32 gik alarmen i Blovstrødhallen på Sortemosevej. Her havde man kastet en potteplante gennem ruden til et mødelokale og derefter trængt ind i cafeteriet og stjålet kasseapparatet.

Nordsjællands Politi fulgte fodsporerne i sneen, som endte en kilometer fra hallen. Her fandt man det tomme kasseapparat, men hvor meget, som er blevet stjålet, er endnu ikke gjort op.

Kun seks minutter senere gik tyverialarmen i gang igen, men denne gang i Lyngehallen. Her var en sten røget gennem terassedøren, og tyvene gik ind i kiosken og køkkenet, hvor de her stjal en ukendt beløb.

Hunde blev sat til at spore gerningsmændene, men uden held.

Selvom de to indbrud er næsten identiske, mener Nordsjællands Politi ikke, at der er tale om samme de gerningsmænd.

– Tidsrummet på seks minutter mellem de to indbrud er for lille til, at de samme tyve kunne nå at være begge steder, siger Christian Have ved Nordsjællands Politi i Hillerød.