For få dage siden gæstede de unge musikere fra ’Københavns Klarinettrio’ Tonnasalen i Allerød. De havde slået sig sammen med violinist fra DR Symfoniorkester Kern Westerberg om at spille Olivier Messiaens mesterværk "Kvartet til tidens Ende".
Værket er skrevet i arbejdslejr under Anden Verdenskrig og viser både krigens gru, håbløsheden men også frihed og kærlighed symboliseret gennem blandt andet fugle i musikken.
“Det blev en intens aften med et meget engageret publikum, som sad helt ude på kanten af stolen i drama og med lukkede øjne og smil i musikkens skønhed,” skriver Allerød Koncertforening i en pressemeddelelse.
Næste koncert er lørdag 22.04 med den danske multikunstner Carsten Dahl bag tangenterne i en solokoncert.
Jk