Fredag er superheltedag på Lynge Bibliotek

Foto: Allan Nørregaard

Foto: Allan Nørregaard

De 6-12-årige får mulighed for at dyrke deres indre superhelt, når Lynge Bibliotek inviterer til superheltedag på fredag 27. januar kl. 15-18.

Her vil man træne både hjerner og muskler og skabe egne superhelte i samarbejde med en lokal billedkunstner fra Kulturbanken Lynge.

Kommer man udklædt i sit bedste superhelte-outfit, er man med i konkurrencen om den bedst udklædte.

Kl. 16 fortæller forfatter Salina Schjødt Larsen om sine superhelteserier ’De unge helte’ og ’De nye helte’.

Billetter til superheltedagen koster 30 kroner og kan købes på bibliotekerne i Allerød og Lynge eller på www.bibliotek.alleroed.dk.

jesl