Kom til foredrag i Lillerød Sognegård 7. februar klokken 19.00. Her kommer teolog og forfatter David Bugge og holder foredraget ’Karen Blixen og kristendommen’.
Denne aften kan du få et indblik i Blixens komplicerede forhold til kristendommen. Det er et forhold præget af en interessant dobbelthed. Ofte raser Karen Blixen mod det, hun nedsættende kalder de kristnes ”forløsning under narkose”, hvor der intet ydes fra mennesker. I andre fortællinger giver hun derimod en positiv fremstilling af netop den uendelige, betingelsesløse guddommelige nåde, der intet forlanger af mennesket.
David Bugge har i mange år beskæftiget sig med forholdet mellem litteratur og kristendom. David Bugge er lektor ved teologi på Aarhus Universitet.
Der er gratis adgang til foredraget.
Jk