Eventyrlige værker på Kirkehavegaard

UDSTILLING Kunstnergruppen Slå en Streg udstiller på Kirkehavegaard i Allerød i dagene 11.-19. februar. Der er fernisering lørdag 11. februar kl. 15-17, hvor sognepræst Lars Emil Bolt åbner udstillingen.

Coronaen er næsten et afsluttet kapitel, men andre ting tynger i samfundet. For at komme lidt væk fra tristessen har gruppen valgt, at udstillingens hovedtema er ’Eventyr’.

Som gæsteudstiller har man fået Hans Henrik Hansen til at komme med nogle af sine sameknive og fugle udskåret i træ.

Slå en Streg består af 22 tegnere og malere fra Allerød, som alle udtrykker sig meget forskelligt – nogle abstrakt og andre naturalistisk. jesl

Der er masser af eventyr i Marianne Geertsens maleri, som er et af dem, man kan se på udstillingen i skolernes vinterferie. Pressefoto