
Af Niels Idskov
Ekstra Bladet selv kaldte pigefinalen mellem Engholmskolen fra Allerød og Kroggårdskolen fra Odense for en af de bedste i flere år, men det hjalp ikke rigtigt Allerød-pigerne, som måtte se sig slået 1-0 af fynboerne, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Der var tilskuermæssig god stemning på TRE-FOR Park i Odense fra de mange tilrejsende elever fra Engholmskolen, solisterne Bladet Wafande og Pharfar spillede op på tribunen, og nede på græsset var det to hold med masser af fodbold i, der fik kampen til at svinge.
Afgørelsen skete et kvarter før tid, da odenseanernes arbejdsivrige Sarah Ølgaard kom til baglinien og fik fremtvunget et hjørnespark, som forsvareren Mie Jensen headede ind til 1-0.
Der var tale om en intens, men noget chancefattig kamp. Engholmskolens piger havde en lille fordel fysisk henseende, men fik ikke på noget tidspunkt lagt et pres, som der kom passende store tilbud ud af. Og alternativet, skuddene fra distancen, var ikke præcise og hårde nok.
Engholmskolen var udsat for et enkelt uheld, idet anfører Natasha Bugge røg uheldigt ned efter en tackling og fik et vrid i nakken.