En aften med hjertesorg

I anledning af den kommende premiere på forestillingen Smask, inviterer Mungo Park til hjertesorgsaften.

Mandag den 1. november inviterer instruktør Anastasia Nørlund borgere i Allerød og omegn til hjertesorgsaften på Mungo park. Det sker i forbindelse med den kommende forestilling Smask, der netop handler om hjertesorg.

Ved arrangementet spiller musikeren Bisse spiller et par sange fra sit kærestesorgalbum Tårefilm, og han deltager i en talk med Anastasia Nørlund og journalist Ayse Dudu Tepe, der har en kæresorggruppe hver uge i Marie Kriken på Istedgade på Vesterbro i København.

Man kan også som publikum skrive spørgsmål om hjertesorg til Bisse og Ayse, som de vil svare på i talken med Anastasia.

Tanken med arrangementet er midt i efterårsmelankolien at åbne op og få talt om hjertesorgen, som alle har oplevet på et tidspunkt i deres liv. For vi taler måske ikke nok om det.

En af de tre historier i Smask foregår i en lokal latterklub for sorgramte, og derfor begynder arrangementet med Allerød-Birkerøds egen Latterkonge, Freddie Sunde.

Man kan også give sin sorg-bamse til andre for at give trøst videre eller selv tage en med sig, og ud fra aftenens oplevelser skal der skrives et sorgmanifest.

Arrangementet begynder klokken 19, og det er gratis at deltage.