
fælles Så er Julefællesskabet Albertslund klar med invitation til året julearrangement. De holder julen på Rådhuset, i kantinen, og glæder sig til at slå dørene op til endnu en dejlig aften med god mad, godt selskab og julehygge.
"Vi planlægger med 50 deltagere, men ved fra sidste år, at der kan komme flere tilmeldinger, vi er fleksible, og vil gøre vores yderste for at der bliver plads til de tilmeldte", siger Lars Gravgaard Hansen, der er med i Julefællesskabet Albertslund.
"Invitationerne vil blive lagt flere steder i Albertslund og tilmeldingen skal foregå på vores mail adresse: 2620jul@gmail.com og det er vigtigt ved tilmeldingen, at vi får navnene på alle deltagerne.
Vi glæder os og ser frem til en spændende tid og et fantastisk arrangement med mange glade borgere fra Albertslund", siger Lars Gravgaard Hansen.
Han fortæller, at Juleaften starter kl. 15.30 med gløgg, æbleskiver og evt. Disney-sjov, hvis man har lyst til det, ellers kan man komme kl. 18.00, hvor der bydes velkommen og man går til bords.
Kl. ca. 20.00 bliver der sunget julesange, danset om juletræet og julehygget. Arrangementet slutter kl. 23.00.