Vi har ikke foretaget et fravalg af Kærnehuset

Den beslutning som vi traf, er IKKE et fravalg af klub Kærnehuset, men et tilvalg af at kunne investere i klubområdet de kommende år og skabe et mangfoldigt, bedre og mere attraktivt tilbud end vi har i dag.

Vi har klubtilbud på Dyregården, i Ridecentret, Motorcentret, på værestederne i Nord og Hedemarken, i Baunegården, Storagergård, Svanen og Bakkens hjerte.

Der vil blive investeret i ny klub i syd ; Svanen og i renovering eller nybygning af Bakkens Hjerte indenfor de kommende år. Det er vigtigt at huske vi faktisk havde en god og konstruktiv proces med klubområdet i foråret 2016 , hvor vi istedet for at spare konkluderede at der skal investeres i området. Og det gør vi. Det er dén plan vi fastholder med ikke at godkende en ny privat klub på Kærnehusets matrikel, for pengene hertil skulle være taget fra det øvrige klubområde. Vi ønsker ikke at privatisere fælles udfordringer, dé skal løses i fællesskabet !!

De kompetencer og mange kvaliteter som er i Kærnehuset skal selvfølgelig med videre der hvor børn og voksne flytter hen. Og det har vi et fælles ansvar for at sikre.