Varmemester opdagede indbrud

Politiet tilkaldt til Morbærhaven

Foto: Finn Due Larsen

Lørdag aften ved 18-tiden opdagede en varmemester, at der havde været indbrud i Morbærhaven.

Indbruddet havde fundet sted i en lejlighed i en ejendom, varmemesteren arbejder i, og politiet blev tilkaldt.

En patrulje ankom kort tid efter til stedet, hvor de kunne konstatere, at gerningsmanden havde fået adgang til lejligheden via et vindue.

Hvad der blev stjålet, er endnu ikke fastlagt, oplyser politiet.