Tandklinik kvalitetsstemplet

Tandklinikken ved Kanalen er blevet ISO-certificeret

"Her skal det hænge" sagde tandlægerne på Tandklinikken ved Kanalen, da de fornylig fik et ISO 9001 cerfikat overrakt.

Det blev udstedt af Dansk Standard, som løbende kommer på kontrolbesøg for at sikre, at hygiejnen og kvaliteten bliver på det høje niveau.

Tandklinikken har brugt det meste af halvandet år på at få certifikatet. Klinikken er medlem af kæden Din Tandlæge, og det er her, ideen om ISO 9001 certificeringen opstod. Medlemmerne begyndte som de første tandklinikker i Danmark en ISO 9001 certificering i 2007.

"46 klinikker har nu certifikatet" fortæller leadauditor Charlotte Hechmann, Dansk Standard, der overrakte certifikatet i Albertslund.

"At være ISO-certificeret betyder i bund og grund, at man har styr på alle rutiner og arbejdsgange på klinikken – at man altid ved, hvad man gør og hvorfor", siger tandlæge og ejer af klinikken Lene Plough Olsen.

Alle medarbejderne var inddraget i processen. Charlotte Hechmann har taget stikprøver på klinikken, og hun har også været på besøg en hel arbejdsdag.

"Alle processer er blevet endevendt" fortæller tandlægerne.

"Med vores certificering har vi fået papir på, at vi lever op til nogle meget høje standarder, og det er en fordel både for os selv og for patienterne, som kan se på diplomet, at det er sikkert og trygt at være patient hos os".

st