Staten driver konkurrenceforvridning

OECD har i oktober 2015 henvendt sig til Danmark for at få stoppet forvridning af konkurrencen.

Men indtil nu har de privatdrevne danseskoler på fritidsmarkedet ikke fået nogen hjælp, og i de seneste 40 år er 300 danseskoler blevet til i dag kun 74.    

Resten er gået konkurs grundet en helt urimelig konkurrenceforvridning fra Folkeoplysningsloven, der giver gratis lokaler og direkte tilskud til alle danseforeninger for hver medlem – samt fra en masse andre tilskud.

Venstre-regeringen har som reaktion på OECD's henvendelse til Danmark skrevet, at man I foråret 2016 vil følge op på "OECD's anbefaling om at skærpe Konkurrencelovens regler om konkurrencebegrænsninger, der følger af offentlig regulering", fordi OECD i oktober 2015 har kritiseret, at "hvis offentlig regulering afstedkommer en begrænsning af konkurrencen kan det i vid udstrækning undtages fra de konkurrenceregler, som generelt gælder"".

Endvidere kritiserer OECD Danmark, fordi det er den pågældende resortminister, der selv afgør om der sker konkurrenceforvridning.

I de lande vi sammen ligner os med, er det de uafhængige konkurrencemyndigheder, der har denne kompetence.

Det synes også helt urimeligt, at staten selv afgør om staten driver konkurrenceforvridning.

Ligeledes skriver Venstre-regeringen, at man som opfølgning på OECD's anbefaling, primo 2016 vil nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til ændring af konkurrencelovens § 2.               

Ingen af disse gode løfter er – som Venstre-regeringen lovede – blevet til virkelighed i foråret 2016.

Først nu i november 2016 i forbindelse med dannelse af den nye 3-partis regering, er der nedsat et langsomt arbejdende udvalg for at se på problemerne.

Det synes utroligt, at der fra OECD's klage i oktober 2015 til i dag, stadig ikke er kommet den ringeste hjælp til de privatdrevne danske danseskoler.

I mellemtiden er mange af de sidste overlevende danseskoler desværre kommet meget nærmere konkursen, bl.a. fordi vore skattekroner gives videre til vore statsstøttede Konkurrenter – ca. 600 danseforeninger – spredt over hele Danmark.

Tænk hvis kommunerne og staten åbnede 600 skotøjsforretninger landet over, hvor man betalte indretning, husleje, tilskud til de ansattes løn samt alle øvrige driftsudgifter samt tilskud for hver kunde, der handlede i forretningen.

Hvilket ramaskrig ville der ikke lyde fra de eksisterende skotøjsforretninger!

Men det er præcis den virkelighed de privatdrevne danske danseskoler lever med hver dag i forhold til den støtte, som danseforeninger får fra bl.a. folkeoplysningsloven!   

De danske danseskoler er også en del af det danske kulturliv, og vi burde derfor have helt samme støtte som danseforeningerne får fra Folkeoplysningsloven.  

Danseskolerne må enten godkendes til undtagelsesvis at blive en del af Folkeoplysningsloven, uden at miste retten til at drive vore danseskoler – eller også må vi anmode om en at få erhvervsstøtte

med samme økonomisk støtte som gælder i Folkeoplysningsloven, således at konkurrenceforvridningen fjernes.

På denne måde ville danseskolerne kunne nedsætte deres honorarer til fordel for alle danseglade borgere i Danmark, da er det hos os de fagligt- og pædagogisk uddannede danselærere findes.

Dette ville også være en stor økonomisk gevinst for stat og kommuner, eftersom danseskolerne betaler skat af deres overskud, hvad ingen statsstøttede danseforeninger gør.

De danske danseskoler er også en del af det danske kulturliv, og der har været danseskoler i Danmark i mere end 110 år – længe inden fritidsloven og senere Folkeoplysningsloven "stjal" vore elever fra os.

De danske danseskoler er et liberalt erhverv på det danske fritidsmarked.  

Det kan ikke være rimeligt, at gode danske borgere – bare fordi de har valgt at drive en forretning på Fritidsmarkedet – da skal kastes ud i konkurs grundet en vanvittig statslig konkurrenceforvridning.

Det seneste vi har noteret os er, at kommunerne i stedet for at hjælpe os, så gør hvad de kan for at skade de sidste overlevende danske danseskoler.

Dette sker ved, at der på de fritidspas, som kommunerne udsteder til vanskeligt stillede familier for at give dem en fornuftig fritid – står at læse, at fritidspasset ikke kan bruges på private danseskoler og kommercielle fitness-centre.

Det Danmark – der kalder sig verdens bedste land – bør sørge for, at der er lige vilkår for alle.