”Lige for døden” er instruktør Anne Wivels film om hendes mand, politikeren Svend Auken. Svend gik bort for 14 år siden efter en periode med sygdom.
Han tilbragte sin sidste tid på Bispebjerg Hospital. I dag vender Wivel tilbage til det samme hospice for at lave en selvbiografisk og reflekteret film om livet og døden – og om det helt fantastiske personale, der arbejder et sted midt imellem.
Wivel selv førte dagbog over den sidste tid i sin mands liv, og vender tilbage til sine noter i en graciøs og livsbekræftende fortælling, hvor fortid og nutid spejler hinanden.
Filmen vises i MusikTeatret torsdag d. 30/3 kl. 19 og efter filmen er Anne Wivel selv til stede for at svare på spørgsmål om filmen.
Bjergene
Den anden film, der vises som en del af DOX-programmet, er ganske anderledes dokumentar. ”Bjergene” handler om sorg, savn og superhelte. En ung instruktørs modige film om sin familie og sine to voksne brødre, når de sammen bryder isen og dykker ned i familiens fortid for endelig at nå ind til hinanden. Der er ingen bjerge at bestige i Danmark. Men der er masser af dem i Norge.
Der er instruktør Christian Einshøj vokset op, og der bor hans forældre og hans to yngre brødre stadig. Det er også i Norge, at familiens store tragedie indtraf for 25 år siden. Den tragedie farver stadig familien og de tre brødre, der er spredt fra hinanden og har hver sin livsfortælling. De kan ikke finde ud af at tale sammen, disse tavse og nu voksne mænd, og hver gang der opstår problemer, flytter de eller flygter de. Det er den is, Christian Einshøj prøver at bryde med ’Bjergene’.
Denne film vises også i MusikTeatret, men d. 28/3 kl. 19. Også her møder instruktøren op efter filmen – så kom og stil spørgsmål til Christian Einshøj! Det er gratis at se filmene, men man skal tilmelde sig på albertslundbibliotek.dk