Rektor om tiden efter knivdrab: Eleverne har klaret det så flot

Den forgangne uge har været alt andet end almindelig for Vestskoven Gymnasium

Rektor om tiden efter knivdrab: Sådan har eleverne klaret det

De voldsomme hændelser i Taastrup har naturligvis sat sit klare præg på hverdagen på Vestskoven Gymnasium. Arkivfoto.

Som omtalt i flere medier blev to unge mænd på 17 og 18 år dræbt i et knivstikkeri i Taastrup mandag i sidste uge. Begge var fra Taastrup, og den ene, den 18-årige, gik i 2.g. på gymnasiet i Albertslund.

En 17-årig ung mand, der overlevede knivstikkeriet, går i 1.g. samme sted.

De dramatiske hændelser har naturligvis i tiden efter sat sit præg på gymnasiet, fortæller rektor Trine Ladekarl Nellemann.

”Det har været en markant anderledes uge. Det er så totalt meningsløst – det var unge, store børn.”

Dagen efter nyheden om drabet var kommet ud, om tirsdagen, fik eleverne tilbud om psykologisk krisehjælp, og flaget gik på halv ved gymnasiet. Om onsdagen blev der kaldt til samling.

”Vi havde en morgensamling. Det var meget emotionelt, med total stilhed, hvor vi fokuserede på nærheden. At tale sammen og være sammen”, siger Trine Ladekarl Nellemann.

Det har været et råd fra krisepsykologerne, at man bruger meget tid sammen, både blandt elever og personale.

”Vi har blandt andet talt om, at man håndterer sådan noget som det her forskelligt. Alle former for sorg er i orden.”

Hun tilføjer, at siden har eleverne fået tilbud om fortsat krisehjælp, og det er der en del der har benyttet sig af.

Er der for hinanden

Der er store roser fra rektor til elevernes håndtering af de dramatiske hændelser, som også har handlet om en massiv interesse fra flere medier:

”De har klaret det så flot. De har været gode til at være der for hinanden. De er bare mødt op, og har haft en klar vilje til stadig at være der. Der har været meget lidt fravær”.

Eleverne har også samlet ind til en buket til begravelsen, fortæller hun, og lige nu er fokus på hvordan livet går videre for elever og personale.

”Det handler nu om at finde tilbage til en normalitet. Det er vigtigt at vi kommer videre. Her snakker vi med eleverne om, at hvad ville den afdøde have ønsket? Der er nogen der skal på studietur, og det skal de selvfølgelig stadigvæk.“