Politisk rockshow med Peter Mogensen

Den politiske kommentator kan opleves i Galgebakkens Beboerhus

Der er mulighed for at opleve politisk kommentator Peter Mogensen i et politisk rockshow. Det finder sted torsdag 26. januar kl. 19.30 i Galgebakkens beboerhus.

For Peter Mogensen er politik er ikke blot tørre tal og intriger. Peter Mogensen kan både håndtere politiske analyser og skarpe kommentarer til diverse toppolitikere – og så har han en god "slowhand", der kan få rockede toner ud af en guitar.

Her præsenteres et politisk rockshow, hvor man får begge dele: en spids gennemgang af diverse politiske ledere – og derefter en sang, som Peter syntes passer til analysen. Peter Mogensen, der tidligere har huseret som rådgiver i Statsministeriet – er udover at være en livlig TV-kommentator, også direktør for tænketanken KRAKA.

Arrangementet er et samarbejde mellem Albertslund Bibliotek og Galgebakkens Beboerhus. Billetter á 50 kr. købes på www.albertslundbibliotek.dk

brie