I år hylder "Vi cykler til arbejde" mangfoldigheden blandt Danmarks cyklister. Danskerne er kendt som et cyklende folk, men alle cyklister er forskellige: Nogle cykler kort, nogle langt – nogle hurtigt og nogle langsomt. Nogle cykler hver dag, andre mest, når solen skinner.
I "Vi cykler til arbejde" er der plads til alle – bare de på den ene eller anden måde giver cyklen en chance i maj måned.
"Vi kan se at deltagerne i Vi cykler til arbejde bidrager på vidt forskellige måder til, at holdene får cyklet som så mange dage som muligt. Vi fejrer derfor i år kampagnens kerneværdi, som er fællesskabet på holdene, der kommer fra hele landet og alle typer af arbejdspladser", siger kampagne- og kommunikationschef Maria Bech fra Cyklistforbundet.
Der er tilmelding fra i dag på www.vcta.dk
Ud over at samle point for hver cykeldag og deltage i konkurrencen om stribevis af præmier, vil deltagerne i årets Vi cykler til arbejde også få mulighed for at nominere hinanden til at blive en af Danmarks ti sejeste cykelpendlere. Der er bl.a. mulighed for at blive årets sprinter, kilometersluger, vaneknuser eller årets kagebager.
"Med de forskellige priser vil vi gerne belønne de mange måder, deltagerne bidrager til holdene på i Vi cykler til arbejde. Ud over at cykle mange dage, hjælper det jo også på motivationen, hvis en af deltagerne bager en kage til holdet på en regnfuld mandag. Vi glæder os til at modtage holdenes bud på, hvem der skal være Danmarks ti sejeste cykelpendlere, og det bliver helt sikkert en fest, når vi kårer dem i løbet af maj måned", siger Maria Bech.
Y Kampagnen kører fra 1.-31. maj.
Y Arbejdspladser kan deltage med et eller mange hold på 4-16 kollegaer. Studerende kan også deltage.
Y Holdene konkurrerer om flotte præmier. Hovedpræmien er et ophold for to personer på Rødvig Kro & Badehotel til hver deltager på holdet. Derudover konkurrer man om fx nye cykler og lækkert udstyr. Jo flere dage et hold cykler, jo større er chancen for at vinde. Det giver også point at cykle til bus eller tog.
Y Vi cykler til arbejde har kørt siden 1997. Hvert år cykler 75.000-100.000 deltagere med i kampagnen.
Y Vi cykler til arbejde er i år blevet til i samarbejde med vognmændenes brancheorganisation ITD.