Kom til åbent hus med gospelkor

A-Town Gospel er klar til en ny sæson

Er det noget for dig at synge gospel? Så var det måske en idé at kigge ind i Opstandelseskirken lørdag 30. januar mellem klokken 10-14.

Her holder koret A-Town Gospel åbent hus, og alle er velkomne til at kigge ind og være med.

Der betales normalt kontingent for at være med, men det er gratis at deltage denne dag. Du behøver ikke være en rutineret sanger for at være med, men du skal være fyldt 17 år, have lyst til at øve dig og synge sammen med andre.

Dirigent er Simon Jansfort, der netop er kommet hjem efter et halvt års orlov, hvor han har studeret og rejst rundt i Sydamerika.

A-Town Gospel blev stiftet i 2007 og har cirka 45 medlemmer. Der øves hver mandag kl. 19-21.30 i Opstandelseskirken. due