Frem mod december bliver der gravet i Vest. Det er HOFOR, der lægger nye vandrør ud i Skærager, Mørkager, Lavager og Lodager.
Det kunne man så tænke, er en ganske banal historie, der ikke behøver at blive skrevet om i avisen – som om der ikke er blevet gravet rør ned hundrede gange før!
Men alligevel er det noget specielt denne gang. Det er nemlig ikke hele området, der behøver at blive gravet op. HOFOR kan nøjes med at grave mindre huller ned til de gamle vandrør og skyde de nye rør ind i de gamle.
"Siden villakvarteret blev bygget, er vandforbruget rundt regnet halveret. De oprindelige rør, som skulle levere meget vand, har derfor en meget større dimension, end de rør, der er brug for i dag. Derfor kan de gamle rør bruges til at skubbe de nye rør igennem, så man ikke behøver at grave hele Vest op. Det er en rigtig god historie, og en dejlig sidegevinst ved, at vi her i byen er blevet gode til bruge vand med omtanke", lyder det fra Povl Markussen fra Agenda Centeret.
HOFOR udskifter også de små stikledninger ind til hvert enkelte hus. Gravearbejdet forventes at vare 6-8 uger på hver enkelt vej, og når det er overstået, går grundejerforeningen i gang med at lægge nyt fortov.brie