Harry Potter laver troldmandsskole i Albertslund

Invitation til troldmandsskole i Herstedøster Forsamlingshus

Velkommen til Hogwarts! Sådan vil det lyde i Herstedøster Forsamlingshus – lørdag den 12. marts, når Albertslund Bibliotek i samarbejde med familien Josefine, Ditte og Misa Grøn fra Albertslund, åbner op for Harry Potter Troldmandsskole. Troldmandsskolen holder åbent fra kl. 14-17.

Ved ankomst bliver deltagerne fordelt til de fire kollegier – Ravenclaw, Hufflepuff, Slytherin og Gryffindor og derefter er det tid til at gå på opdagelse i skolens boder. Man kan teste sin Harry Potter viden, dufte og smage på forskellige eliksirer og vove sig u på Horcrux-skattejagt. Under arrangementet er der mulighed for at købe mad- og drikkevarer fra Hogwarts køkken. Dagen er arrangeret af Josefine, Ditte og Misa Grøn.

Arrangementet er for børn 9-12 år + evt. én medfølgende forælder og andre Harry Potter fans.

Billetter koster 35 kr. pr. stk. og kan købes på Albertslund biblioteks hjemmeside.