30 år fylder Vikingelandsbyen 3. september. Måske ikke en rund dag i den forstand, men alligevel en dag, der giver anledning til at feste og til at overveje landsbyens rolle – nu og i årene fremover.
”Det er helt klart blevet mere komplekst at være Vikingelandsbyen i de senere år”, siger Klaus Mejer Mynzberg, der har været ansat i 17 år – heraf de sidste 10 år som leder.
”De første år var vi noget i os selv. Vi havde nogle tilbud, som blev brugt af det omgivende lokalsamfund. Men tiderne har ændret sig, og eftersom vi er en del af en by der ændrer sig, skal vi også være klar til at møde borgernes behov. Vi er et lille men vigtigt tandhjul i den store maskine”.
Rette ind efter kunderne
”Vi er derfor i højere grad begyndt at rette vores tilbud og aktiviteter ind efter ’kunderne’ – som stadigvæk primært er skolerne. Det kan vi, og det gør det spændende at være en del af Vikingelandsbyen. Men man skal kende sin fortid, inden man kan skabe en ordentlig fremtid”.
”Vores rolle er i dag som i starten, at vi skal præsentere vikingetiden og lade den inspirere nutidens børn og unge. For vikingerne handlede det om at skabe en verden, der er overskuelig. Bruge årstidens varer og afgrøder og være åben over for kulturudvekslinger. I dag er de værdier lige så vigtige som for 1000 år siden. Vores samfund er jo også skabt af værdier udefra”, siger Klaus Mejer Mynzberg.
Formidling er formålet
Vikingelandsbyens formål har gennem alle årene været formidling. Både den historiske, boglige formidling.
Men i høj grad også den faglige og praktiske. Man skal præsenteres for håndværk og fornemme glæden ved at producere noget med sine hænder.
Og netop det skal drive Vikingelandsbyen fremad, mener Klaus Mejer Mynzberg:
”Vi lever i en tid, hvor mange børn og unge vælger håndværksfag fra. Jeg er selv tømrer, og selvom jeg ikke har arbejdet professionelt som det i mange år, har jeg stadig stor glæde ved at arbejde med hænderne. Noget som børn og unge næsten ikke oplever i dag, hvor de faglige og kreative fag ikke har samme vægt som de boglige fag i skolen”, siger han.
Landsbyens udvikling
Klaus Mejer Mynzberg ser det som en mulig udvikling af Vikingelandsbyen. At man i højere grad stimulerer de unge til håndværk – gerne i samarbejde med erhvervsuddannelser.
”Man kunne forestille sig Vikingelandsbyen udvikle sig i retning af et ’craft-center’. Alle de voksne frivillige, der kommer her, er i høj grad drevet af deres glæde ved forskellige håndværk. I starten tror mange, at man skal være håndværksuddannet for at kunne være frivillig her. Men nej, man skal blot have lyst og være engageret. Den glæde vil vi gerne være med til at løfte frem i lyset”.
”Det kunne f.eks. ske ved ikke kun at tage udgangspunkt i vikingetidens håndværk, men også inddrage andre historiske perioder i vores arbejde. Vikingerne overlevede ved at udvikle sig og tage ved lære. Det skal vi også gøre. Bygge videre på vores DNA”.
Klaus Mejer Mynzberg er sikker på, at der vil være anerkendelse til en videreudvikling af Vikingelandsbyen i den retning, og han har også en god fornemmelse af, at der kan findes fond-støtte til sådan et projekt frem i tiden.
”Vi skal være omstillingsparate og turde være en del af udviklingen i samfundet”, siger han.
Fejring
Årsdagen fejres altså 3. september fra kl. 13-16 i Vikingelandsbyen. Formand for landsbyens bestyrelse, kommunalbestyrelsesmedlem Paw Østergaard Jensen (S), vil holde tale. Herefter vil der være arbejdende værksteder og masser af aktiviteter. Man kan se vikingehåndværk og få lejlighed til at smage vikingemad. Alle er velkomne.
På dagen har man fundet gamle billeder, der viser Vikingelandsbyen, som den så ud de første år. Billederne er placeret rundt omkring i landsbyen, så man først kan se det historiske foto og derefter se, hvordan landsbyen ser ud i dag.
