
Vinie Hansen, VAs bestyrelse
Leif Pedersen og Fridtjof Herling har i to læserbreve her i AP kommenteret og stillet spørgsmål til den kommende renovering af Galgebakken og skriver bl.a., at den er dyr for miljøet og beboerne.
Men det er netop af hensyn til miljøet og beboernes husleje, at vi vælger en renoveringsløsning.
En renovering, som vil medføre næsten helt nye boliger med nyt tag, nye vinduer, nye døre, nye lette facader, ny gulvopbygning med gulvvarme og efterisolering af tunge facader, nyt køkken og badeværelse samt en besparelse på varmeregningen på mellem ca. 2.000 – 5.000 kr. pr. bolig.
På baggrund af den debat, der var om de miljømæssige konsekvenser af helhedsplanen i forhold til et nybyggeri, besluttede VA at få udarbejdet en livscyklusanalyse. Helhedsplanen blev kritiseret for at være rigtig dårlig for miljøet, og flere ville hellere, at der blev bygget nyt.
I første omgang blev livscyklusanalysens konklusion fejltolket, så det så ud som om, det var meget bedre for miljøet at renovere end analysens tal viste. Det skal jeg være den første til at beklage. Især ærgerligt fordi det i et af læserbrevene bliver udlagt som bevidst misinformation eller vildledning, hvilket ville ligge mig meget fjernt.
Det er dog fortsat rapportens konklusion, at det her og nu er det bedste for miljøet at renovere. Der skal nedbrydes mindre af det eksisterende byggeri og bruges markant færre byggematerialer til genopførelse, hvilket samlet forurener mindre. Et nybyggeri af Galgebakken vil først efter rigtigt mange år være bedre for miljøet end en renovering.
Således peger analysen på, at der for afdelingens A-boliger, der har det største varmeforbrug, vil gå ca. 34 år før den reducerede CO2 udledning, der vil være til opvarmning af et bedre isoleret nybyggeri, opvejer den store ekstra CO2 udledning, en nedrivning og genopførelse vil medføre.
For Galgebakkens rækkehuse viser resultaterne, at der ikke er nogen miljømæssig gevinst ved at bygge nyt i de første 50 år. Samlet for områdets A, B og C boliger skal der gå ca. 42 år, før besparelsen indtræffer.
Det er rigtigt mange år ud i fremtiden, og mange af byggematerialerne vil trænge til udskiftning inden da. Som livscyklusanalysen også nævner, vil vi nok begynde at nærme os en ny renoveringsplan for bebyggelsen, der med den tids byggeteknik måske kan forbedre bebyggelsen endnu mere, end vi kan i dag.
Men den væsentligste grund til, at vi ikke kan bygge nyt, er økonomien.
Erfaringer fra gårdhusene i Albertslund Syd, hvor nedrivning til soklen blev udbudt sammen med en renoveringsløsning, viste, at det ville fordyre helhedsplanen med 20%.
Så selv om vi investerer den samlede varmebesparelse i nybyggeri, som Administrationen har regnet sig frem til ville kunne finansiere en ekstraomkostning på omkring 50 mio. kr., er det ikke nok til at finansiere meromkostningen for en total nedrivning og genopførelse.
Landsbyggefonden har meddelt, at de allerede yder den maksimale støtte, der kan ydes til projektet. Ved en budgetudvidelse vil beboernes egenbetaling til helhedsplanen således ikke kun udgøre de ca. 25%, men en højere andel, som kun kan finansieres ved yderligere huslejestigninger.