John Lindblad Christensen, Åleslippen 39:
Torsdag den 3. september 2020 hørte jeg et samråd med sundhedsministeren, og jeg skal love for, at forargelsen var stor. Og sjældent har jeg hørt så mange dybfølte hensigtserklæringer. Det var til at brække sig over. Om en måned er det glemt.
Det kommer næppe til at påvirke vores tredierangs plejehjem. De har hidtil klaret sig med tavshed selv omkring de værste forhold, og det vil de nok gøre igen og igen. Ældresagen, ældrerådet, Albertshøjs venner, politikerne, alle holder de mund.
Jeg var engang med i "Cykling uden alder" og kom en dag til – med rette – at kritisere systemet. Øjeblikkeligt fik jeg af fru Funck at vide, at jeg skulle ikke komme på plejehjemmet mere. Apropos , der er ikke meget cykling tilbage. Og det er ikke Coronaen, der har skylden.
Pårørende føler ikke, at de har noget at skulle have sagt. Men I burde gribe øjeblikket nu og sige en hel masse. Som nogle af jeg har gjort det over for mig.
Det værste hos os er passiviteten.
Tilstanden beskrives egentlig bedst med min venindes ord. Hun bor der selv. Hun siger:
"De sidder jo bare og glor."
