De næste fire uger sætter Telenor-butikken i Føtex, Nordmarks Alle, Albertslund Centrum fokus på alle de arbejds- og underholdningsmuligheder, som en hurtig bredbåndsforbindelse giver. Alle der kommer ind i butikken og svarer på spørgsmål om bredbånd, kan deltage i lodtrækningen om en Fiat 500C Pop.
Danskerne er vilde med at gå på nettet. Ifølge Danmarks Statistik har hele 86 pct. af alle danskere internetadgang hjemmefra, og 7 ud af 10 danskere går dagligt på nettet for at e-handle, læse e-mails, ordne bankforretninger, gå på Facebook osv. Og nye muligheder kommer til hele tiden, fordi bredbåndsforbindelserne bliver hurtigere og hurtigere.
"Bare for et år siden var det for de fleste utænkeligt at se HD-film på nettet hjemme i stuen, men i dag kan man til små penge få en lynhurtig bredbåndsforbindelse, som sagtens kan magte at vise film i HD-kvalitet. Og når man først opdager, hvor nemt det er at hente en film på nettet, holder man hurtigt op med at gå i videoforretningen for at leje dvd'er," siger Morten Gjelstrup fra Telenor-butikken i Albertslund Centrum.
Netop film og musik er i centrum for bredbåndsdagene i Telenor-butikken. Som Telenor-kunde får man nemlig adgang til en verden af film og musik med de to nye Telenor-tjenester Voddler (film på nettet) og WiMP (adgang til seks millioner sange på pc og mobiltelefon).
"Vi kan hjælpe kunderne med at finde ud af, om deres bredbåndsforbindelse er hurtig nok til alle de nye muligheder, som hele familien kan få glæde af. Mange bliver overraskede over, hvor nemt det er at komme i gang med se film og høre musik på nettet, og vi hjælper selvfølgelig også gerne med at gøre folks mobiltelefoner klar til at modtage e-mails, gå på Facebook og så videre," siger Morten.
Bredbåndsdagene løber fra 30. august til 30. september 2010. I hele perioden lokker Morten med en billig 10 megabit bredbåndsforbindelse, som er velegnet til film-download, og som en ekstra appetitvækker kan alle, der besøger Telenor-butikken, deltage i en lodtrækning om en ny bil – designklassikeren Fiat 500C Pop. Eneste krav for at deltage i lodtrækningen er, at man i butikken udfylder og afleverer et skema med spørgsmål om bredbånd.
I forbindelse med Bredbåndsdagene vil en Fiat 500C Pop onsdag 1. september, blive udstillet i samarbejde med Teglholm A/S og Føtex så man kan se sin drømmebil.