Som noget nyt kan nogle af Albertslunds dagtilbud fremover kalde sig ”profil-institutioner”. Sidste år besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal være børnehuse hvor der arbejdes ud fra en særlig temaprofil.
Foreløbig er tre blevet fastlagt. Kastanjen skal have ”Natur, udeliv og science” som overskrift, Lindegården skal være ”Familiernes Hus – Fællesskabets Hus” og Børnehuset Toftekær bliver en ”Kulturinstitution”.
Hvad betyder det så? Vi har kigget ind hos sidstnævnte for at få nogle bud på hvad der følger med den nye titel.
Er multikulturel i forvejen
”At arbejde med kulturen betyder også vi har det multikulturelle med. Vi er jo i forvejen en multikulturel institution. Det skal vi huske at have med i alle vores overvejelser”, siger Lotte Gisselmann Pedersen, leder i Børnehuset Toftekær.
“Vi har meget fokus på, hvad skal børnene have ud af det? Hvordan holder vi øje med hvad de får ud af det?”
Indsatsen med det kulturelle betyder også fællesskaber. Og arbejdet med en profil-institution skal alle med indover, forklarer hun.
”Alle skal have mulighed for at være en del af det. Forældrene skal også være inddraget.”
Hun forestiller sig, at huset primært vil fokusere på litteratur, billedkunst, musik og teater. Men også bruge IT i børnehøjde.
Betina Lauruhn, pædagog i vuggestuen, supplerer:
”Hvert barn har en kulturel baggrund. Vi skal inddrage det i fællesskabet, og de skal føle at det de bringer med, er betydningsfuldt. Alle skal føle de er noget værd”, siger hun, og tilføjer:
”At være kulturel institution betyder også at vi skal arbejde på at udvide en kultur, en norm.”
Fortællingen
Som nævnt vil man inddrage alle, både personale og forældre. For eksempel skal medarbejdere uddannes som fortællere. For fortællingen skal være et omdrejningspunkt i hverdagen, forklarer Lotte Gisselmann Pedersen, der også tænker forældrene ind her.
“Forældrene har mere travlt end tidligere. Vi oplever at højtlæsning ofte bliver et prioriterings-spørgsmål. Vi ønsker at lære forældrene værdien af fortællinger, så sproget naturligt kommer mere ind i hverdagen i hjemmet”, siger hun.
Derudover vil der også være fokus på familiernes egen baggrund:
“Forældrenes kulturelle fortælling, hvor vi skal starte nysgerrigt op, hører til i vores opstartsfase, hvor vi er nysgerrige på kulturbegrebet”, siger Lotte Gisselmann Pedersen.
Kulturcafé, hatte-teater og kunstprojekt med alle slags mad er også med i planerne. På stedet forestiller man sig desuden et tættere samarbejde med andre institutioner i området:
”Vi skal have tænkt nogle fysiske rammer ind. Jeg tænker at vi skal prøve at samarbejde med Billedskolen, biblioteket og Vikingelandsbyen, for eksempel”, siger Betina Lauruhn.
Endnu er det kun tanker, de konkrete tiltag er ikke sat i søen endnu.
”Det går først for alvor i gang her i februar. Vi har tid nok, der er ingen deadline”, lyder det fra Lotte Gisselmann Pedersen.
Mere travlt?
Spørgsmålet er så, om de nye ”profil-tider” betyder øget travlhed for personalet. Men det mener Betina Lauruhn ikke:
”Jeg har tid nok. Når jeg ikke det jeg skal på dagen, videregiver jeg det til en anden. Det skal ikke være sådan, at børnene kan mærke at vi har travlt.”
For Lotte Gisselmann Pedersen er sagen klar:
”Det handler om at gøre det mere kvalificeret, mere struktureret. Der er nogen der kan noget i forvejen, og det skal vi trække på. Jeg kan fornemme, at der er en lyst til det her i personalet, og der skal være god tid til det.”
Tidshorisonten for ændringerne er i løbet af sommerferien, forklarer hun:
”Jeg skal sikre mig, at medarbejderne er med, og forældrene. Vi skal holde personalemøder, lave brainstorm, og få vokset nogle ideer op.”
