Aktie-ekspert vender hjem: ’Unge har brug for noget grund-viden’

Den 27-årige André Thormann, der er født og opvokset i Albertslund, skal undervise om aktier i Ungecentret

Jeg vil prøve at give  de unge et indblik i hvad aktier og investering er. Jeg tror der er et behov for at få af-mystificeret det, siger André Thormann. Privatfoto.

Jeg vil prøve at give de unge et indblik i hvad aktier og investering er. Jeg tror der er et behov for at få af-mystificeret det, siger André Thormann. Privatfoto.

Da André Thormann gik på Vridsløselille Skole, var økonomi og aktiemarked ikke noget der optog ham meget. Heller ikke da han var elev på Kongsholm Gymnasium og HF.

Men da han besluttede at læse videre på Copenhagen Business School (CBS), skete der noget. Han blev fanget ind af emnet, og har været det siden.

I dag er den 27-årige André en erfaren aktieanalytiker i Danske Bank, med stor viden om hvad der rører sig på dét felt. En viden, han nu gerne vil øse af til sin hjemby, da han er blevet hyret som underviser i Albertslund Ungecenter.

Over foreløbig tre omgange skal han med en “aktie-skole” give eleverne her et indblik i et område, som de færreste nok har daglig berøring med.

Store risici

“Jeg vil prøve at give dem et indblik i hvad aktier og investering er. Jeg tror der er et behov for at få af-mystificeret det”, siger André Thormann.

“Det handler om at få skabt noget god grund-viden, så man ikke som ung ryger i de finansielle fælder.”

Især handler det om at få fjernet misforståelsen af, at det er et område hvor man “nemt” kan komme til nogle hurtige penge. At få forklaret, at der er tale om store risici, siger han.

Nogle af de emner, der vil blive vendt i undervisningen, er:

Hvad er en portefølje, og hvorfor er investering vigtigt?

Hvad er værdi-ansættelse, og hvad skal man købe?

Giver noget tilbage

At kunne “vende hjem” til fødebyen betyder noget specielt:

“Albertslund kan noget. Der er en god energi i byen, og med en ungdomsskole der fungerer godt. Det er mit indtryk er at mange har brug for noget mere viden om det her område. Der kan jeg så give noget tilbage”, siger André Thormann.