AIF Badminton spiller i næste sæson i Sjællandsserien. Det er kendsgerningen efter sejr over Ballerup i oprykningsspillets sidste kamprunde. AIF trak efter en spændende kamp det længste strå med sejr på 7-6. Den endelige sejr kom i hus efter en indædt fight i de tre afsluttende herredoubler. Inden de 3 sidste doubler gik i gang førte Ballerup med 6-4. Det var sket efter Ballerup-sejre i de to mixdoubler, 2. damesingle, 3. herresingle og begge damedoubler. AIF sejrede i 1. damesingle ved Signe Haarh Landon, 1. herresingle ved Peter Jørgensen, 2. herresingle ved Laurids Andersen og 4. herresingle ved Bjarke Eltard-Larsen. Kravet til de tre herredoubler var derfor skåret ud i pap: I skal vinde dem alle sammen. Nerverne holdt og spillet fungerede. Så sejrede kom i hus så den truende 4-6 stilling blev vekslet til en snæver 7-6 sejr. AIF sluttede dermed på oprykningsspillets førsteplads i serie 1 og får udover oprykningen til Sjællandserien forlænget årets sæson, idet der nu skal spilles om sjællandsmesterskabet mod de andre vindere af serie 1. thor
AIF er i Sjællandsserien
Med en 7-6 sejr over Ballerup i sidste spillerunde vandt AIF oprykningsspillet og er klar til Sjællandsserien
Af
sn.dk