Affaldsordninger: Fyrtårn eller vragrøvernes falske fyr lys

Det har været ganske interessant at følge den del af debatten, der har fundet sted i Albertslundposten i forbindelse med høringsrunden omkring nye affaldsordninger.

I den ene ende har Frede Vestergaard (http://albertslund.lokalavisen.dk/debat-glem-tanken-om-at-indsamle-madaffald-/20150126/laeserbreve/701269923/1252 ) konstateret at hans 2 personers husstand på en 7 dages uge har 300 gram madaffald, idet husstanden selv komposterer affald fra grønsager.

I den anden ende har vi Agenda Centeret/Povl Markussen (http://albertslund.lokalavisen.dk/debat-mere-genbrug-giver-mening-/20150129/laeserbreve/701299757/1252 ), der efter et 2 uges forsøg i en ikke nærmere specificeret husstand bombastisk konstaterer, at vi kan komme helt op på 89 % genbrug!

Det kan da være meget godt for den enkelte husstand, at se på hvor meget og hvilket affald man producerer, men, som Frede Vestergaard rigtigt bemærker, så kan der være forskel i hvordan folk disponerer, og det er f.eks. ikke alle, der har mulighed for selv at kompostere. Det er derimod helt hen i vejret på baggrund af en enkelt hustand i en 2-ugers periode, som Agenda Centeret, at konkludere at så kan alle komme op på 89 %.

Den erkendelse har Miljøstyrelsen da heldigvis også, så de har udgivet en rapport: "Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger Med særligt fokus på madspild, batterier og småt elektronikaffald", Miljøprojekt nr. 1414, 2012 (http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2012/05/978-87-92779-94-6.pdf). Denne undersøgelse, der omfatter mindst 200 enfamilieboliger, med varierende husstandsstørrelse og sammensætning, i hver af 4 udvalgte kommuner er baggrunden for figuren på side 2 i høringsmaterialet (http://albertslund.dk/media/968799/hoeringsmateriale-om-nye-affaldsordninger.pdf ). Det er værd at bemærke, at rapporten kun omfatter enfamilieboliger og altså ikke etageboliger, samt at den kun beskæftiger sig med restaffaldet.

Høringsmaterialets figur viser ikke desto mindre, at 16 % af affaldet er forbrændingsegnet, og 3 % er ikke-forbrændingsegnet, men indgår ikke i de 7 fraktioner, så ifølge figuren er den maksimale genbrugsprocent altså 81.

Det er imidlertid ikke nok bare at se på potentialet, det er også nødvendigt at se på, hvor effektiv sorteringen kan forventes at blive.

Det er belyst i Miljøstyrelsens rapport: Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation. Miljøprojekt nr. 1458, 2013 (http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.pdf).

Denne rapport, der er en decideret Livs Cyklus Analyse, indeholder en detaljeret gennemgang af affaldsmængder og sorteringseffektivitet baseret på såvel danske som internationale erfaringer, og fastsætter på denne baggrund forventede sorterings effektiviteten på de forskellige fraktioner. Disse forventede sorterings effektiviteten ligger alle højt i forhold til de undersøgte erfaringer.

Regner man på disse tal (se http://www.milebuen.dk/pdf/AffaldStatP.pdf) kommer man frem til en mulig gennemsnitlig genbrugsprocent på 56. Dette endda under forudsætning af, at man medregner bioforgasning af organisk affald til genbrug, hvad det ikke er ifølge de anerkendte definitioner, her er bioforgasning på linje med forbrænding nemlig kun nyttiggørelse. Hvis man tager det organiske affald ud, kommer man frem til en mulig gennemsnitlig genbrugsprocent på knap 30, ikke langt fra de nuværende 22 %.

Derudover har Erik Spetzler også haft et interessant læserbrev om REnescience, der er en DONG udviklet teknologi (se http://www.renescience.com/en ), hvor det organiske materiale udskilles fra usorteret husholdningsaffald. Teknologien blev først testet på Amager Resourcecenter i 2008, og siden 2009 har der været et anlæg i kontinuet drift. DONG regner (se http://www.biopress.dk/PDF/forste-renescience-anlaeg-kan-sta-klar-i-2015 ) således med i 2015 at have det første fuldskala anlæg klar i Trekantsområdet.

Det må derfor være på sin plads, at bede forvaltningen belyse følgende 7 spørgsmål inden de nye affaldsordninger igen skal behandles i kommunalbestyrelsen:

1. Har forvaltningen undersøgt de muligheder, der ligger i at anvende REnescience teknologien i stedet for at sortere det organiske materiale i en selvstændig fraktion?

2. Hvis man har gjort dette, hvorfor finder man så ikke teknologien kan anvendes?

3. Hvis man ikke har gjort dette, hvorfor ikke?

4. I efteråret 2012 fik 60 husstande i hver af kommunerne Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup nye affaldsbeholdere, som led i et 1-årigt forsøg med øget sortering (se http://www.vestfor.dk/en_US/search/-/journal_content/56_INSTANCE_0SSi/10157/151869?p_p_auth=F0TF7l7D ). Hvad blev resultatet af dette forsøg, der blev gennemført i samarbejde med Vestforbrænding, og har disse indgået i overvejelserne i forbindelse med de foreslående affaldsordninger?

5. Albertslund er sammen med 18 andre kommuner ejere af Vestforbrænding. Hvilke tanker gør disse 18 andre kommuner sig om fremtidige affaldsordninger?

6. Jeg har kigget på affaldsplanerne for enkelte af de 18 andre kommuner i Vestforbrænding. I 2 af de 4 kommuner jeg har kigget på vil man først begynde at kigge på bioaffald i år, i den 3. kommune er det slet ikke en del af planen og i den fjerde henviser linket til affaldsplanen til Vestforbrændings hjemmeside. Hvad er baggrunden for at Albertslund kommune skal være så meget foran de øvrige kommuner i Vestforbrænding?

7. Det er normalt at kontrakter indenfor det offentlige, der er omfattet af EU's udbudsdirektiv, indeholder en mulighed for en 1- eller 2-årig forlængelse af en eksisterende kontrakt. Er der ikke en sådan mulighed i kommunens eksisterende kontrakt på renovationsområdet, således at processen med evt. at etablere nye affaldsordninger ikke skal gennemføres under tidspres?

Albertslund kommune vil gerne være foregangskommune bl.a. på miljøområdet, man skal imidlertid passe på ikke at være så meget foran, at man ikke opdager, at resten af feltet har valgt en anden rute. Hvis det sker, så kommer Albertslund kommune ikke til at optræde som et fyrtårn, men derimod som vragrøvernes falske fyr lys, der i tidligere tider ledte skibe til forlis.