Vi bruger cookies

SN.dk bruger cookies for at huske dine indstillinger, indsamle statistik, forbedre brugervenligheden og målrette annoncer. Du accepterer brug af cookies ved at klikke videre på SN.dk. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du fravælger cookies her
Læs mere >>
Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Sjælland
30. juli 2014
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
deal.dk
krimi

Transportminister Henrik Dam Kristensen tager første spadestik til en ny bane og større motorvej i Karlslunde. Banedanmark skal bygge en ny dobbeltsporet, elektrificeret jernbane fra København over Køge til Ringsted, og Vejdirektoratet udbygger Køge Bugt Motorvejen fra seks til otte spor mellem Greve Syd og Solrød Syd.
Foto: Jens Astrup/Scanpix Denmark
Sjælland - 06. september 2012 20:38 Opdateret 07. september 2012 02:38
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Minister tog første spadestik til ny togbane til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Minister tog første spadestik til ny togbane

Arbejdet med en ny togbane mellem København-Ringsted og udbygningen af Køge Bugt Motorvejen er sat i gang.
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har torsdag taget det første spadestik til den nye togbane København-Ringsted og udbygningen af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd.

Det skete ved Karlslunde Mosevej i Karlslunde på et areal, hvor motorvejen og den kommende bane løber parallelt med hinanden.

- Nu sætter vi gang i to spændende projekter, som forbedrer fremkommeligheden for en masse mennesker. Så jeg glæder mig til også at komme og klippe snoren, når de er færdige, sagde Henrik Dam Kristensen ifølge en pressemeddelelse.

Der er tale om to projekter med både regionale og internationale perspektiver, fremhævede transportministeren.

- Sammen med Øresundsbroen og den kommende Femern-forbindelse er de med til at binde Skandinavien sammen med Centraleuropa, sagde han.

Den nye bane København-Ringsted er det største nyanlæg på det danske jernbanenet i mange år og en del af hele udbygningen af jernbanen frem mod 2020, der gør det muligt at fordoble både passager- og godstransporten i Danmark.

Banen skal også sikre en forbedring af passagertrafikken med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser for pendlere på Sjælland og for intercity-trafikken.

Banen bliver første etape af den politiske plan om Timemodellen, så rejsetiderne afkortes mellem landets største byer, og passagererne kan køre med persontog mellem hver af byerne København, Odense, Aarhus og Aalborg på blot en time.

Det vil sige, at rejsetiden kommer ned på tre timer mellem København til Aalborg.

Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd forventes færdig senest i 2016, mens den nye bane København-Ringsted forventes køreklar i 2018.
Minister tog første spadestik til ny togbane
Marie Stærke, borgmester i Køge, Niels Ulrich Hermansen, borgmester i Ringsted samt Peter Frost, kommunaldirektør i Køge (th) er tilstede, da Banedanmark og Vejdirektoratet markerer starten på to betydelige anlægsprojekter.
Foto: Jens Astrup

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Sjælland


Afstemning
Har du fået det nye blå kort?
Fra på fredag den 1. august gælder dit gule sundhedskort ikke længere, når du rejser ud i Europa. Du skal i stedet have det nye blå sygesikringskort. Har du husket at bestille det?



Klik og se dagens meningsmåling
Læs Kulturlivet