Vi bruger cookies

SN.dk bruger cookies for at huske dine indstillinger, indsamle statistik, forbedre brugervenligheden og målrette annoncer. Du accepterer brug af cookies ved at klikke videre på SN.dk. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du fravælger cookies her
Læs mere >>
31. oktober 2014
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
deal.dk
erhverv

Rie Luxhøi (tv) mødes hver uge med en lille gruppe mennesker, der alle har talebesvær efter en blodprop eller en hjerneblødning. Margit Løvkvist er formand for Frivilligcentret og står mest for det administrative arbejde.
Foto: Kenn Thomsen
Lokalavisen Taastrup - 10. januar 2014 11:07
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Frivillige hjælper både andre og sig selv til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Frivillige hjælper både andre og sig selv

Det er nu tre et halvt år siden, at Margit Løvkvist kom i den arbejdsgruppe, der skulle undersøge muligheden for at etablere et frivilligcenter i Høje Taastrup Kommune.

Høje-Taastrup er foreningernes by, og hos Frivilligcenter Høje-Taastrup kan man få hjælp til at komme i gang med frivilligt arbejde.

»Det tog halvandet år. Og i dag er der 61 sociale -, kulturelle - og sportsforeninger som medlemmer under Frivilligcentret«, forklarer den 62-årige kvinde, der har arbejdet frivilligt så længe, hun kan huske.

Margit Løvkvist startede sit frivillige arbejde i afdelingsbestyrelsen i sin boligforening i Charlotteager og siden i sit politiske parti SF. Og nu er hun også formand for Frivilligcentret, der er en upolitisk forening.

»Vi er jo et tilbud for alle. Hvis man ønsker at etablere en forening, eller har lyst til at arbejde frivilligt i lokalområdet. Så har vi to ansatte til at hjælpe folk videre«, siger hun. Frivilligcentret giver også praktisk hjælp og rammer for foreningslivet og kan for eksempel hjælpe lokalforeningerne med at søge midler og tilbyder de frivillige relevante kurser. »Jeg leder bestyrelsesmøderne hver måned. Og så er jeg med til at beslutte, hvad Frivilligcentret skal arbejde med, og hvilke kurser vi skal udbyde«, fortæller Margit Løvkvist, der tidligere har arbejdet som pædagog, men måtte stoppe på grund af gentagne operationer.

»Mine børn er store og jeg bor alene. Med mit frivillige arbejde føler jeg, at jeg har noget spændende at stå op til«, siger hun og tilføjer: »Ellers har jeg jo kun døre og vægge at snakke med«.

Frivillig i en selvhjælpsgruppe

Rie Luxhøi er 24 år og er en af Frivilligcentrets egne frivillige. Hun læser til dagligt audiologopædi på Københavns Universitet. Og hvad betyder så det? Jo det er et studie i tale -, læse - og hørevidenskab. »Jeg bliver tale, læse og hørepædagog. Til foråret skal jeg til at skrive bachelor«, smiler hun. »Jeg havde længe tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at lave noget i den her stil«.

En gang om ugen har Rie Luxhøi, sammen med en medstuderende, ansvaret for at forberede et program for folk med afasi. »Det er en lille selvhjælpsgruppe for folk, der har talebesvær. Typisk efter blodpropper eller hjerneblødninger,« fortæller den unge kvinde. Gruppen består af fem/seks personer og to frivillige.

»Det er vigtigt, at der er to ansvarlige, så de kan sparre med hinanden, ellers bliver gruppen også meget sårbar, hvis man bliver syg eller skal på ferie«, siger Margit Løvkvist.

Faste rutiner

Når selvhjælpsgruppen mødes, begynder de altid med at drikke kaffe og spise kage. »Vi skiftes til at tage kage med. Og så er der en i gruppen, der har fået til opgave at stå for, hvilke sange, som vi skal synge«, forklarer Rie Luxhøi. En anden fast tradition er: Hvordan-Går-Det-Runden. »De har efterhånden lært hinanden rigtig godt at kende. Før de begyndte her var nogle af dem tilknyttet en talepædagog fra kommunen«, fortæller hun. I gruppen taler de typisk om de ting, der er svære i dagligdagen, når man har problemer med at udtrykke sig sprogligt. »Det er rart for dem at tale med nogen, der virkelig kan sætte sig ind i, hvordan de har det.

Det er meget individuelt, om deres sprog bliver bedre, men det er heller ikke det afgørende,« siger Rie Luxhøi og fortsætter: »Det afgørende er at de får et fællesskab med andre ligesindede og får mod til at bruge det sprog, de har. Jeg hjælper dem for eksempel med at finde andre måder at kommunikere på, hvis de har svært ved at finde ordene. Ofte ved de godt, hvilket ord de mangler i sætningen, men de kan bare ikke finde det frem. Så taler vi om, at de måske kan skrive - eller tegne det i stedet.«

Rie Luxhøi er meget glad for at få lov til at beskæftige sig med sit fag i praksis. »Det er sindssygt spændende i forhold til alt det faglige læsning. Og så er det jo en god udfordring at planlægge programmerne. Det er jo det, som jeg skal arbejde med i fremtiden«.

Hvis man ønsker at lave frivilligt arbejde eller kender en, der har brug for støtte, kan man kontakte Frivilligcenter Høje-Taastrup på 51333766 eller mail: info@frivilligcenter-hojetaastrup.dk


Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Taastrup >> Lokalavisen Taastrup


Afstemning
Kan et arrangeret ægteskab være vejen frem til den store kærlighed?
I sidste uge begyndte anden sæson af DR's program "Gift ved første blik". I et eksperiment har otte singler indvilliget i at lade sig gifte med et menneske, de aldrig har mødt før.



Klik og se dagens meningsmåling