Tillidsrepræsentant for anæstesisygeplejerskerne Bodil Tångberg (til venstre), her sammen med anæstesisygeplejerske Jeanne Lindegaard, måtte gå til Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland, før der blev reageret på sygeplejerskernes utryghed ved situationen. Der er nu indkøbt 30 mobiltelefoner som en midlertidig løsning.
Send artiklen Fejl i kaldesystem på sygehus kan have kostet menneskeliv til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Fejl i kaldesystem på sygehus kan have kostet menneskeliv
Når en læge bliver kaldt på det interne anlæg kaldeanlæg på Slagelse Sygehus til en pludselig opstået kritisk sygdoms-situation, skal det gå stærkt. Anlægget har dog svigtet på det seneste, og i to tilfælde her i sommer kan forsinkelsen have været medvirkende til, at patienter døde. Senest døde en yngre mand på intensiv afdeling. En sag der undersøges af embedslægen.
Tillidsrepræsentant for de yngre læger på sygehuset, Peter Svenningsen, mener fejlene skyldes, at der er tale om et gammelt anlæg, som ledelsen ikke vil udskifte, på grund af den usikre situation omkring sygehus-investeringer i regionen.
Tillidsrepræsentant for de yngre læger på sygehuset, Peter Svenningsen, mener fejlene skyldes, at der er tale om et gammelt anlæg, som ledelsen ikke vil udskifte, på grund af den usikre situation omkring sygehus-investeringer i regionen.
Det afviser sygehusdirektør Svend Skov Jensen. Men han medgiver, at der skal gøres noget. Først efter pres fra Dansk Sygeplejeråd gik ledelsen dog i aktion og indkøbte 30 mobiltelefoner, der skal virke som en midlertidig løsning, indtil et nyt anlæg kommer på plads.
















