Du er her:  Forsiden >> Sport
09. februar 2010
Billede
Michael Maze havde svært ved at holde tårene tilbage, da sejren var i hus. Foto: Scanåix


Sport - 20. september 2009 13:37 Opdateret 20. september 2009 17:02
Print artiklen Tip os Tip en ven

Send artiklen Michael Maze er europamester til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Michael Maze er europamester

Danske Michael Maze kan kalde sig Europas bedste bordtennisspiller efter sejr i fem sæt over østrigske Werner Schlager i mændenes EM-finale.
Michael Maze har både prøvet at vinde VM- og EM-bronze individuelt, men søndag nåede han for første gang alene op på præmieskamlen ved et større mesterskab. Det skete, da han slog østrigeren Werner Schlager i EM-finalen med sætcifrene 4-1.

Maze lagde godt ud mod verdensmesteren fra 2003 og tog første og andet sæt, der begge endte 11-8. Men Schlager bed godt fra sig og tvang tredje sæt ud i ombolde. Danskeren vandt dog 12-10 og skulle således bare vinde ét af de fire følgende sæt for at sikre sig guldet.

Schlager, der trods sine 36 år stadig er godt spillende og sidste år vandt Europa Top 12-turneringen, var bedst i fjerde sæt, som han tog klart med 11-6. Så var det imidlertid også slut for østrigeren, der hurtigt kom bagud 2-8 i femte sæt, som slutteligt endte 11-7 i dansk favør.

Maze har spillet forrygende ved EM-turneringen, og finalesejren var 16. singlekamp i træk, hvor han forlod bordet som vinder. Ingen har formået at besejre Maze under mesterskaberne, hverken i single- eller holdturneringen, hvor Danmark vandt sølv.

Tidligere på dagen besejrede Maze endnu engang sin evige europæiske rival, tyske Timo Boll, med 4-3 i sæt efter at have ført 3-0. Det var kun Mazes anden sejr over Boll nogensinde ved en større turnering - første gang var under holdturneringen tidligere på ugen.
Billede
Sådan - 16 sejre i træk - og nu europamester. Foto: Scanpix

Tilbage til forsiden  >> Sport



Se fodbold på web-tv
Klik og vind vielsesringe
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Konfirmation eller bryllup - klik og vind limousinekørsel