Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Furesø
25. maj 2012
City Container A/S er røget i totterne på Furesø Kommune, og det koster skattekroner.
Foto:
Furesø - 17. marts 2010 06:00
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Virksomheder flygter fra Furesø til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Virksomheder flygter fra Furesø

2 har anbefalet denne artikel
Knapt er dønningerne fra flytningen af gigantvirksomheden Widex fra Furesø til Allerød Kommune lagt sig, før en ny stor virksomhed tager samme tur - denne gang dog kun skattemæssigt, forstået på den måde, at firmaregistreringen flytter til Allerød men rent fysisk bliver virksomheden i Farum.

City Container A/S er raget uklar med Furesø Kommune, og det betyder blandt andet, at kommunen mister et to-cifret millionbeløb i skatteindtægter.

Ejeren af City Container A/S, Michael Henriksen, bekræfter flytningen, og han lægger ikke skjul på, at han smækker med døren.

- Borgmester Ole Bondo Christensen (S) bad om en tænkepause på 14 dage, inden jeg tog den endelige beslutning. Men jeg har intet hørt fra ham, og jeg tror ærlig talt ikke, at han er i stand til at sejle skibet i land, siger Michael Henriksen.

Han vil ikke komme nærmere ind på omstændighederne omkring flytningen, men efter hvad Frederiksborg Amts Avis erfarer, så har Michael Henriksen følt sig forbigået med hensyn til arbejdsopgaver for kommunen.

- Når jeg bliver spurgt direkte, så ja. Kommunen har valgt en anden leverandør, og det er i hvert fald ikke for at spare penge, for det tilbud, man har accepteret på en opgave, var ikke billigere end mit, siger han.

Ole Bondo Christensen oplyser, at beslutningen om at flytte blev taget, inden han satte sig i borgmesterstolen.

- Jeg er ked af, at beslutningen om flytningen står ved magt, for Furesø Kommune vil gerne fastholde og tiltrække virksomheder, siger Ole Bondo Christensen.

Formanden for Farum Industriforening, Solveig Bisgaard, er mildest talt ikke imponeret over kommunen.

- I flere år har det jo været sådan, at et firma ikke skulle have postnummer 3520 (Farum, red.) for at få opgaver med Furesø Kommune. At City Container A/S tilsyneladende er uønsket i Farums industriområde er fantastisk groft, siger hun.

Farum Kommunes tidligere borgmester, Lars Carpens (Q), peger på, at andre virksomheder i kommunen har klaget over et meget rigidt erhvervsmiljø.

- Kommunen vil meget gerne have virksomhedernes hjælp til at skaffe folk i arbejde, men de samme virksomheder føler det som en hæmsko at have adresse i Farum.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Furesø



SN.dk - Nyhedsbrev

SN.dk - Nyhedsbrev

Tilvalg: (2 nyheder per kategori)

Sjælland
Danmark
Verden
Sport
Biler
Allerød
Egedal
Faxe
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Greve
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Holbæk
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg

Hvornår vil du modtage nyhedsbrevet

07.30 14.30

Jeg accepterer vilkårene for at modtage SN.dk nyhedsbrevet.

Kontakt redaktionen
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk

Læs dagbog fra Caminoen