Opel OPC Nürnburgring er vel ikke just i sit rette element her - men den tog overraskende godt fat i de glatte, vestsjællandske veje.
Foto: Peter Glitten
Foto: Peter Glitten
Send artiklen Vildbasse på glatis til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Vildbasse på glatis
Andre læsere anbefaler:
Når en Opel skal gå fra at være fornuftig, brændstofbesparende familiebil til smart, spændende og potent gaderacer kommer den en tur gennem Opel Performance Center (OPC).
Her har Corsa været igennem to gange. Først for at blive en almindelig OPC med 192 hk - derpå for at blive OPC Nürnburgring med 210 hk.
Det er rundt regnet tre en halv gange så mange som billigste Corsa, der har 60 hk. Prisen er »bare« tre gange højere - nemlig 367.000 kr.
Men så har du også en rigtig vildbasse, som dog først bliver rigtig vild, når du finder en tankstation, der sælger 100 oktan benzin. Det er nemlig betingelsen for at hive alle 210 hk ud af den 1,6 liter lille turbomaskine. Med oktan 95 er der kun 198 hk hjemme.
Flere relevante nyheder Her har Corsa været igennem to gange. Først for at blive en almindelig OPC med 192 hk - derpå for at blive OPC Nürnburgring med 210 hk.
Det er rundt regnet tre en halv gange så mange som billigste Corsa, der har 60 hk. Prisen er »bare« tre gange højere - nemlig 367.000 kr.
Men så har du også en rigtig vildbasse, som dog først bliver rigtig vild, når du finder en tankstation, der sælger 100 oktan benzin. Det er nemlig betingelsen for at hive alle 210 hk ud af den 1,6 liter lille turbomaskine. Med oktan 95 er der kun 198 hk hjemme.
- få nyhedsbrevet
Det skal du altså virkelig være ekspert for at mærke, men kolleger, der har prøvet den på bane, melder, at den er hurtigere oppe i fart efter snævre kurver.
Positiv overraskelse
Mine testbetingelser har været almindelig landevej og motorvej, netop i den uge, hvor den første sne blev drysset ud over det vestsjællandske område.Måske ikke det helt rette tidspunkt til 201/198 hk i en lille potte med 18 tommer fælge og sommerdæk i størrelsen 225/35.
Men vildbassen opførte sig faktisk overraskende fint på glatis - de brede gummiruller uden lameller til trods.
En af årsagerne er den lille detalje, som normalt har til formål, at sikre maksimalt fodfæste, når speederen lægges ned i bunden og det går afsted - hen over den tørre asfalt.
Det er det mekaniske spærredifferentiale - et stykke mekanik, der er skudt ind mellem forhjulene for at sikre lige meget træk på dem begge.
Disciplineret samarbejde
Det virker altså også, når vejen er glat, og det var imponerende at opleve, hvordan der blev accelereret på de glatte sjællandske landeveje takket være et disciplineret samarbejde mellem traction control, spærredifferentiale og ESP'en.Kurvekørsel undlod jeg af gode grunde at eksperimentere med. Der er altså grænser for, hvor meget man skal udfordre natur- og færdselslove.
Selv om hele opsætningen er til fræk kørsel, kan den stærke turbomotor opføre sig særdeles kultiveret.
I sjette gear er der ingen problemer med at rulle gennem byen med 50 km/t. Og et dab på speederen sender den uden tøven op i de høje hastigheder uden et gearsklift er nødvendigt..
OPC Nürnburgring er en fræk tre-dørs sag med benhård, sænket undervogn, hvis affjedring alligevel er komfortabel nok til, at der ikke behøves nyrebælte. Den styrer kontant og præcist, og motoren larmer akkurat så meget, som den skal for at lyde rigtig sportslig, men uden at blive irriterende for alvor. n
























